|
Efter 14 dage i syden er det en glad kæmper der er hjemme igen, og nu for at træne sammen med den bedste nordmand, Trond Vognild.
Først var jeg afsted en uge på Club La Santa Sport, hvor jeg skulle undervise 20 trænere fra atletikklubben Sparta. Det var kurset "Bliv din egen træner" fra Danish Sports Acadey der blev afviklet.
Der var også løbe uge dernede hvor man kunne deltage i et etappeløb. Her fik jeg min sag for specielt på den afsluttende ½ maraton. Jeg løb første dag en 10 km på 33,34 min, næste dag 13 km bjergløb på 45,15 min, dernæst 5 km på stranden i 18,04 min og til sidst en ½ maraton på 1 time 16 min 14 sek. Så det var hårdt og spændende, men også fedt.
Jeg fik også trænet på kast, svøm og styrke ud over det, så det var en super uge.
Dernæst fløj jeg lige hjem for at hente Sanne og Emil for at tage tilbage til de kanariske øer, nærmere betegnet, Playitas på øen Fuerteventura. Denne gang var det dog med fokus på min egen træning og det at være sammen med familien. Der blev både trænet hårdt men også hygget med familien.
Dette relativt nye træningssted er ganske udemærket, og det opfylder helt sikker vores behov som femkæmper, så det er nok ikke sidste gang jeg sætter løbeskoene på denne ø.
Så det var nogle gode uger, nu er jeg tilbage i Danmark igen og efter en rolig uge er jeg nu i nogle dages træningslejr sammen med den bedste nordmand Trond Vognild der blev nr 5 til VM i år. Så der er tryk på.
Jeg vil også lige sige tak for i år og tak for opbakningen i den forgangne sæson. Nu er målet sat for gode resultater i 2010.
Glædelig jul og Godt nytår
Brian Dåsbjerg :-)
|